Eventyrlig hækling er bogen til dig, der elsker hækling, klassiske fortællinger og kreativ fordybelse. Her kan du skabe dine egne eventyrfigurer i blødt garn og give de velkendte historier nyt liv med dine hænder.
Bogen indeholder opskrifter på hæklede figurer fra ti af H.C. Andersens elskede eventyr – fra Den grimme ælling til Snedronningen. Hver figur er fyldt med fine detaljer og personlighed, der gør dem både dekorative og oplagte til leg.
Figurerne hækles i økologisk bomuld og bliver ca. 13–15 cm høje. Flere af dem har aftagelige elementer, som gør dem ekstra hyggelige og levende for både børn og voksne.
Sværhedsgraden varierer, så både begyndere og mere erfarne hæklere kan være med. De teknikker og masker, der kræver lidt ekstra, er grundigt forklaret, så du trygt kan kaste dig ud i projekterne.
Bogen er skabt af hækledesigner Lena Nørup Printz, kvinden bag Instagram-profilen @CrochetbyPrintz. Hun bor i Melby med sin familie og kombinerer sin passion for hækling med sit arbejde som ingeniør i medicinalbranchen.
OBS: Bøger, blade og magasiner tages ikke retur