Lana Grossa Meilenweit 100 Special effekts – strømpegarn med smukke farveskift
Meilenweit 100 Cascata og Fontana fra Lana Grossa er et klassisk og slidstærkt strømpegarn med smukke flerfarvede nuancer. Farverne skifter gennem garnet og skaber helt af sig selv et levende udtryk, så selv et par helt enkle strømper får masser af karakter.
Kombinationen af ren ny uld og polyamid giver et godt og anvendeligt strømpegarn. Ulden bidrager med varme og komfort, mens polyamiden giver den ekstra slidstyrke, der er vigtig til strømper.
Et nøgle indeholder 100 gram og ca. 400 meter garn. Forbruget afhænger naturligvis af størrelse, skaftlængde og model, og til et almindeligt par voksenstrømper vil der ofte være garn til overs. Cascata kan også bruges til eksempelvis huer, små sjaler, tørklæder og andet tilbehør, hvor de flotte farveskift får lov til at komme til deres ret.
Produktinformation
- Materiale: 75 % ren ny uld, 25 % polyamid
- Vægt: 100 g
- Løbelængde: ca. 400 m
- Vejledende pind: 2,5–3 mm
- Strikkefasthed: ca. 28 masker x 40 pinde = 10 x 10 cm
- Forbrug: ca. 60–100 g til et par strømper afhængigt af størrelse, skaftlængde og model
- Vask: Maskinvaskbart
🧺 Vask og pleje
Meilenweit 100 Cascata og Fantana kan vaskes i vaskemaskinen.
Hos Cosy Mind anbefaler vi et mildt uldvaskemiddel og at undgå skyllemiddel, så både uldfibrene og garnets flotte farver bevares bedst muligt.
✨ Cosy Mind tip
Cascata er et skønt valg, når du gerne vil strikke farverige strømper uden selv at skulle skifte mellem forskellige garner. De lange farveskift gør selv en helt enkel strømpe spændende.
Til et almindeligt par voksenstrømper bruger vi hos Cosy Mind typisk omkring 60 g, men forbruget varierer naturligvis efter størrelse og hvor langt et skaft du strikker.